Logo_mindre

Nyheder

Referat fra generalforsamling d. 14.9.24

Tidspunkt: Lørdag den 14. september 2024 kl. 17:00, Juelsminde Sejlklub
Til stede: 14 medlemmer

1. Valg af dirigent
Mads Hansen, Vedbæk Sejlklub

2. Valg af referent
Sigrid Futtrup Havemann, Horsens Sejlklub

3. Formandens beretning for 2023/24
Godkendt

Kære forældre til OCD 2024 medlemmer

Vi har siden sidste generalforsamling arbejdet med flere små opgaver: vi har fået en ny hjemmeside op at køre, vi har lavet nye Logoer, vi har bakket op og støttet de mange gode initiativer omkring lejre, stævner osv.

Vi er også superglade for det kæmpe arbejde, folk lægger ude i klubberne og alle de nye C og B sejlere, der kommer til de mange stævner derude.

Derudover skal også nævnes den store indsats, og samarbejde på tværs, som folk gør for at få trænet de unge sejlere henover vinteren i udlandet, hvor det jo pga. vejret i Danmark ikke er muligt at træne de samme timer, som man kan gøre syd på.

Vi har også i foråret fået afviklet vores forårsrangliste i samarbejde med DS og deres sailgrandprix stævner, hvilket giver os den fordel, at de stiller med den Jury, der skal til, for at vi kan afgøre vores stævner på stedet, og få nomineret sejlerne til udtagelserne.

Vi var i år udfordret med, at vi syntes, EM lå tidligt pga. vejrforholdene i Danmark og mulighed for at afvikle udtagelserne, men vi må bare sige, at vi bliver endnu mere udfordret næste år, nu EM officielt er rykket frem til at starte d. 28. maj 2025. Så vi arbejder på en noget tidligere udtagelse næste år.

Når det så er sagt, må vi bare sige, at sejlerne gør det super flot, og har en god attitude derude, som vi som nation kan være stolte af, at have unge mennesker, der sejler godt og opfører sig pænt.

Derudover vil jeg sige tak til bestyrelsen for det gode samarbejde det forgangne år og en særlig tak til Sigrid Havemann og Andreas Aksglæde for deres store indsats, som de har leveret de sidste år for optimist class Danmark, da de stopper som annonceret, pga. at deres børn stopper i optimisten. Tak!

4. Årsregnskab 2023
Kassereren fremlagde regnskabet, der blev godkendt.

5. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingenter
Kassereren fremlagde budget for 2025. Det blev godkendt.
Vi fortsætter med samme kontingent, dvs. 500 kr. pr. medlem.
I januar sender bestyrelsen besked ud om indbetaling af kontingent, og medlemmerne får et medlemsnr.

6. Indkomne forslag
Dennis Paaske, Kolding Sejlklub: Ændringsforslag for oprykningsregler.
Det blev besluttet, at den nye bestyrelse samt Dennis videreformidler forslaget til DS.

7. Valg af formand
Kåre Hedegaard genvalgt som formand.

8. Valg af kasserer
Sigrid Havemann – modtager ikke genvalg
Christian Højland, Hellerup Sejlklub blev valgt som kasserer.

9. Valg af øvrig bestyrelse
Christian Højland – modtager genvalg og blev valgt som kasserer.
Troels Pontoppidan – modtager genvalg og blev valgt som medlem af bestyrelsen.
Andreas Aksglæde Stahl – modtager ikke genvalg.

To nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt:
Søren Iversen, Sønderborg Yacht Club
Irisanda Linnau, Kaløvig Bådelaug

Suppleanter
1.suppleant: Henrik Boss Nyby, Hellerup Sejlklub
2.suppleant: Mads Hansen, Vedbæk Sejlklub

Velkommen til de nye medlemmer af bestyrelsen.

10. Valg af to revisorer samt en revisorsuppleant
Der blev ikke valgt en ny revisor. Bestyrelsen vil vælge en inden årets udgang.

11. Eventuelt
Christian Højland fremkom med et forslag om at bruge noget af klassens kapital på at gøre optimistsejlads mere attraktivt og få bygget miljøet op igen.
Bestyrelsen vil henover vinteren iværksætte nogle initiativer til at fremme opti-miljøet, så vi kan få flere sejlere på landsplan.

Holdlejr i Høruphav

I weekenden d. 8.-9. juni blev der afholdt lejr i Høruphav med fokus på holdsejlads, så de udtagne sejlere kunne øve sig i at sejle sammen som et hold! 

Vejrguderne havde vist ikke fundet ud af, at det er ved at være sommer, så det blæste en halv pelikan, og regnen stod ned. Men på trods af det tog 44 sejlere på vandet, og der blev lagt baner i læ af Kegnæs, og så gik det hele alligevel 🙂 

Stor tak til alle trænerne og til Fam. Iversen for at hjælpe OCD med at afholde lejren. Vi kommer gerne igen 🙂

Goldener Kiel 2024

I weekenden d. 25.-26. maj var 27 A-sejlere og 1 B-sejler fra Danmark til stævne i Kiel. Der var ikke meget vind, men det blev til 4 sejladser og dermed 1 fratrækker.
243 A-optimister fra Danmark, Tyskland, Frankrig og Holland stillede op til start, men det blev Erik Futtrup Havemann, der løb med sejren. Godt sejlet! 
På land blev der hygget i det gode vejr 🙂

Se resultatliste her: Goldener opti 2024

Udtagelsen 2024

I sidste weekend af april og i pinsen er der blevet sejlet udtagelse til NM, EM og VM. Første weekend i Kaløvig og anden weekend i Kerteminde til Sailextreme. 

Vejret har budt på let vind. Kun 4 sejladser blev det til i Kaløvig, mens sejlerne kom igennem 7 sejladser i Kerteminde. Stor tak til begge klubber for at arrangere nogle fantastiske stævner.

Billeder af de udtagne sejlere kan ses på OCDs facebookside, og der ligger mange billeder fra vandet taget af fotograf Peter Brøgger på Sailextremes facebookside 🙂

Forårsranglisten kan findes her: Forårsranglisten 2024

Danske sejlere på Garda🇮🇹

En stor del af de danske optimistsejlere var i påsken med deres familie ved Gardasøen. I år blev det en våd ferie, da det regnede næsten hver dag. Men på trods af lidt regn, så fik sejlerne trænet og hygget rigtig meget. 

Tak til Sailinggarda for at arrangere en fælles dansk lejr – og tak til alle trænerne for at tage sig af alle sejlerne på vandet 🙂

Bedste danske sejler i år blev Carl Birgersson som nr. 38. 
Til Country Cup blev Erik Futtrup Havemann nr. 7.

Resultater kan ses her: https://www.racingrulesofsailing.org/documents/8310/event

photocredit: Fraglia Vela Riva

Landstræner søges

OCD søger en ekstra landstræner til at indgå i trænerstaben ved træningssamlinger og internationale mesterskaber.

se mere her: optitræner ansøgning

Stævne i Torrevieja 🇪🇸

13 danske sejlere deltog fra d. 24.-28. januar i et stævne i Torrevieja, Spanien med over 400 både fra hele Europa. De første stævnedage var præget af manglende vind, så sejlerne hyggede på havnen med UNO og kortspil, inden de blev sendt på vandet. De to sidste dage var der lidt mere vind, og guld- og sølvfeltet fik sejlet 8 sejladser, mens bronze og pearl fik sejlet 7 sejladser. Bedste dansker blev Freja Vintergaard på en meget flot 26.plads, og 4.bedste pige!

Se resultatliste: 

https://www.torreviejaoptitrophy.com/es/default/races/race-resultsall

 

Grand Prix-vinderne 2023

Så har Dansk Sejlunion fundet årets Grand Prix-vindere. Stort tillykke til de to optimist Grand Prix vindere Hvordan Sejlbåd emoji ser ud på Facebook.

Opti-piger: Freja Vintergaard, Vedbæk Sejlklub

Opti-drenge: Erik Futtrup Havemann, Horsens Sejlklub

De vil blive fejret ved en reception i Fredericia i januar!

DS Ranglisten kan findes her: 
DS Grand Prix Rangliste 2023

10 danskere på Mallorca, dec. 2023

En flok danske sejlere tog i begyndelsen af december til et stævne i Palma. Bedste dansker blev Carl Thrane på plads nr. 21 ud af 318.

Se resultatliste her: https://www.trofeociutatdepalma.com/documentos/documentos/overall25.pdf

Pigelejr, nov. 2023

D. 18.-19. november blev der afholdt en pigelejr i Vedbæk med piger fra hele landet. Der blev sejlet, hygget og talt om de udfordringer, der kan være med sejlads for piger – en herlig weekend 🙂

Next Level, nov. 2023

I første weekend af november var der Next Level lejr for opti-sejlerne – der var også et par stykker med fra Sverige. 

Den græske landstræner, Christos, var i Danmark – og med sit slæng af dygtige trænere havde de sejlerne på vandet i 4 dage. Der blev også hygget på land, og jyderne blev indkvarteret hos de sjællandske sejlere 🙂

Tilføj din overskrift her

Skriv din nyhed her.

Billedet til højre er bedst, hvis det er kvadratisk:)